Skovtur i trætoppene | Camp Adventure
07/12/2022
|
2 min. læsning
Blandt trækronerne på Sydsjælland ligger en af Danmarks helt store turistattraktioner, nemlig Camp Adventure. En virksomhed der, ligesom SJEB selv, startede ydmygt ud. I dag er Camp Adventure kendt i folkemunde – og med på store dele af rejsen, har SJEB været en trofast leverandør. I denne kundehistorie dykker vi derfor ned i en af SJEB’s mest besøgte kunder.
Med over én million gæster siden de slog dørene op i 2013, må Camp Adventure siges at være SJEB’s nok mest besøgte kunde – og det med god grund. Med seværdigheder, der er kendt i folkemunde på tværs af Europa, kommer gæsterne valfartende i højt tempo – og her følger personalet med, samtidig med at de stadig fremstår professionelt klædt.
Historien mellem SJEB og Camp Adventure starter for 8 år siden, på et møde hvorpå Camp Adventure fremlagde idéen om merchandise i deres souvenirbutik. I takt med at Camp Adventure fik vokseværk kunne vi i samarbejde gradvist udvide sortimentet til flere prisklasser og flere forskellige kategorier, så enhver kan tage af hjem fra Camp Adventure med en souvenir – uanset om man er til kasketter, huer, hoodies eller noget helt fjerde. Hos SJEB var vi med hele vejen igennem processen, hvor der blev præsenteret nogle unikke produkter, der hver og én tilgodeså ønskerne om uformelt merchandise, der ville være interessant for Camp Adventures gæster.
Da først tingene tog fat gjaldt det arbejdstøjet. Med både beklædning til arealpleje, klatreparken, instruktører samt receptionen skulle der findes et produkt, der både udstrålede Camp Adventures uformelle signalværdi, men også tilgodeså ønskerne om behageligt og varmt arbejdstøj. Valget fald hurtigt på Carhartt, der signalerede Camp Adventures uformelle miljø, men samtidig også signalerede at de er en outdoor-virksomhed.
Med SJEB som leverandør i ryggen går Camp Adventure stadig i Carhartt den dag i dag – og nyder stadig godt af et bredt merchandise-udvalg.
”SJEB er rigtigt gode at samarbejde med
– vi beundrer især deres evne til at rykke hurtigt på tingene”
- Jesper Sander,
Driftsdirektør, Camp Adventure
Letgenkendelige muligheder
Lækre og eksklusive broderinger er med til at løfte Camp Adventures udtryk, når de møder gæsterne i øjenhøjde. Ligeledes giver tekstiltryk et uniformt udtryk på personalet – samtidig med at man let kan differentiere de forskellige jobfunktioner. Det samme gælder Camp Adventures letgenkendelige merchandise, der med sit unikke design stadig giver udtryk for det uformelle outdoor-miljø.Kort sagt; med alt under samme tag løfter SJEB let opgaven.